Gratis Fragt ved køb over 500 kr. Sender til hele Danmark - B2B ordre under 5000,- kr. ex. moms pålægges 350,- kr. i fragt

Viden om lys

Ny viden om stearinlys. Vi elsker stearinlys, og vi behøver heller ikke at undgå dem, hvis vi tænker os om, når vi bruger dem. Ny analyse viser, at hvis stearinlys brænder ved optimale forbrændingsforhold, så mindskes de sundhedsskadelige partikler i høj grad. Stearinlys udleder fine partikler som kan være sundhedsskadelige, men nyt forsøg viser også, at hvis lysene beskyttes mod træk, så er carbon black-niveauet, som er en indikator for sod, meget lavt. Miljøstyrelsen har støttet projektet "Miljøvenlige levende lys med reduceret partikelemission" med med MUDP midler i 2016-2018. Undersøgelsen bekræfter, at levende lys er en væsentlig kilde til fine partikler i indeklimaet. Undersøgelsen viser også, at emissionen fra lys med optimal forbrænding primært består af vandopløselige salte (brugt til at imprægnere vægen) og har et lavt niveau af carbon black: Denne undersøgelse viser, at stabil afbrænding er en vigtig parameter i udviklingen af mere miljø/-sundhedsvenlige lys, siger Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsen og forsætter: - Det er dog også vigtigt at at understege, at projektet ikke indeholder undersøgelser af lys, der står i træk, flakker eller soder. Tidligere studier har vist, at de har højere udledning af blant andet carbon black. Miljøstyrelsen anbefaler forbrugerne at vælge levende lys af høj kvalitet, og de bør klippe vægen, hvis den bliver for lang. Lysene bør beskyttes mod luftstrømme, som får dem til at blafre, og man bør også sørge for, at de brænder med en rolig flamme og uden at sode.